Roskilde racing school

Vi ønsker at fremme kendskabet til motorsport blandt børn og unge samt give dem muligheden for at køre gokart.

Roskilde Racing Center tilbyder derfor DINO OPTIMIST KART.

Er du mellem 9 – 15 år (og over 135 cm høj) og har en drøm at køre gokart så er Roskilde Racing School en mulighed for dig.

 

Medlemskab:

For at kunne deltage i træning i en DINO OPTIMIST Kart på Roskilde Racing Center, skal du være medlem af en kartingklub under DASU Dansk Automobil Sportsunion. Herigennem får du en DASU grundlecens, som er et krav for at kunne træne og deltage i lukkede løb i Danmark.

Du kan melde dig ind i ASK Hedeland online (www.ask-hedeland.dk)

Prisen på et medlemskab af ASK Hedeland med grundlicens er kr. 575,00 i 2020.

 

Første gang:

Hvis du gerne vil prøve at køre DINO OPTIMIST KART en enkelt gang, inden du og dine forældre beslutdter sig for, om du skal træne på Roskilde Racing School cirka hver anden søndag, kan du købe en endagslicens hos ASK Hedeland for 150,00 kr. (Vi kan hjælpe dig med dette når du kommer)

Derudover er der en træningsafgift på 300,00 kr. pr. træning på Roskilde Racing School. Du betaler kun for de træninger du deltager i. Træningsafgiften betales ved indskrivningen.

 

Ankomst:

Når du ankommer til træning skal du sammen med dine forældre indsrives til træning. Dette sker sammen med betaling i skranken.

Efter indskrivningen skal du klæde om og iføres det rette udstyr. Når alle kører er indskrevet og omklædt holdes der førermøde. På førermødet får du vigtige oplysninger om dagens træning. Alle der skal ud og køre skal deltage i førermødet.

 

Sikkerhed:

For din engen og andres sikkerhed er det vigtigt, at ud altid lytter til, og retter dig efter trænernes anvisninger på og udenfor banen.

Det er suverænt træneren der bestemmer under opholdet og færdsel på banen.

 

Ulykkeforsikring:

Derudover skal du vide, at selvom alle gør deres bedste, så kan der ske uheld på banen. Når du kører gokart er det derfor vigtigt, at du er omfattet af en forsikring der dækker farlig sport.

Med en grundlicens tegnet hos DASU er du omfattet af en ulykkesforsikring.

 

Udstyrs liste:

Når du færdes på banen skal du være iført det rette udstyr i henhold til reglement for karting.

Dette omfatter:

  • Køresko (lukkede sko, gerne med høj ankel) – skal du selv medbringe
  • Køredragt – kan du låne
  • Kørehandsker – kan du låne
  • Hjelm – kan du låne
  • Nakkekrave – kan du låne
  • Evt. ribbensbeskytter – skal du selv medbringe (ikke noget krav).

 

EN UNIK MULIGHED

Følg Roskilde Racing School og Roskilde Racing Center på Facebook